Kom styrket gennem skilsmisse/brud og styrk selvrespekten.
At skilles og opleve brud, kan trække tæppet væk under enhver mand.
Det er et tab, det går dybere end man først tror.
- Det er ikke bare tab af den du har kær.
- Det er tab af et langvarigt venskab.
- Tab af familiemedlemmer og familieliv.
- Det er tab af samvær med dine elskede børn og din kendte rolle som far.
- Tab af hudvarme, sex og intimitet.
- Det er tab af din rolle som familiemand, det er tab af omdømme.
- Tab af økonomisk stabilitet, tab af hus, hjem, naboer.
- Ja, i det hele taget tab af det du troede på, det du drømte om, tab af sikkerhed, fremtid og mening.
Når du mister alt dette, er det et tab af identitet, tab af selvforståelse og ofte ens grundlæggende formål og rolle i livet, som mand, og krisen er et faktum.
Tæppet der bliver trukket, åbner nogle gange for en afgrund, hvor du oplever konflikter og overraskende magtkampe ifm retslige og økonomiske opgør, du aldrig kunne forudsige, samt følelsesmæssige rutsjeturer og mentale prøvelser der kan ryste din grundvold.
For nogle mænd er skilsmisse og brud det de frygter mest, så de knokler røven ud af bukserne og gør alt der står i deres magt for, at få det til at hænge sammen, og når hun så smider skilsmissekortet, føles det som et forræderi, og man går i sort.
Skilsmisser er ofte forbundet med kaotiske og modstridende følelser, som frihed og skam, glæde og sorg, harme, kærlighed og hævntørst, frygt for fremtiden og fortrydelse af fortiden, skyld og bitterhed blandet op med eufori og sårbarhed.
Nogle mænd ser skilsmisse/brud som en kærkommen ting, fordi det har været ballade, opslidende konflikter, psykiske og følelsesmæssige grænseoverskridelser, smertefulde brud/afvisninger, nedgørelser og bebrejdelser,og genforeninger over en længere periode.
- Føler du dig fastlåst i en dårligt mønster, og har brug for en exitplan?
- Har du brug for professionel hjælp til, at stå ved dig selv og komme gennem processen og styrket ud på den anden side?
- Har du brug for en mand i dit hjørne, når du går dine indre og ydre kampe?
- Har du brug for vejledning og konkret sparring af en der selv har gået vejen, så du undgår de klassiske faldgruber og gentager det der ikke virker?
Det er ikke terapi det er et møde i øjenhøjde.
Det er en konstruktiv handlingsorienteret proces i maskulin øjenhøjde.
Lær konflikthåndtering, lær at prioritere dine kampe, lær enkle men effektive forhandlingsteknikker, lær hvordan du rummer små og store, modstridende følelser og behov.
Få lært hvordan du bliver på egen banehalvdel, så du undgår optrapning af konflikter og står ved dig selv og det du tror på.
Flere mænd jeg taler med har en blandet erfaring fra familieretshuset og føler sig ikke hørt og forstået. De føler sig bagud på poeng ift samværsordning med børn, de har en oplevelse af at moren bliver uretfærdig forfordelet og sig som mand stigmatiseret.
Jeg har erfaring fra mere end 800 samtaler med mænd i krise pga. skilsmisse eller brudte parforhold, og det er ikke over, før du har fundet roen og fået nyt fodfæste i tilværelsen.
Kontakt mig med det samme, hvis du føler dig truet og er bange for en skilsmisse, hvis den er blevet en realitet, eller du har brug for, at samle op på dig selv i kølvandet på den svære tid.
M.v.h. Karl-Otto Sandvik
Måske har du mod på, at komme med i et livsændrende online gruppeforløb og få skovlen ind under dine mandlige problematikker, etablere et stærkt indre fundament og forny dig selv som mand og menneske?
KLIK HER WPJ.