Min rejse

Vi har alle livshistorier som har præget og mærket os på godt og ondt.
Vi har alle oplevet og blevet præget af betydningsfulde personer, forældre, søskende eller andre familiemedlemmer, onkler tanter, osv. Kammerater, venner og bekendte, lærere, helte og heltinder.

Vi har alle oplevet skelsættende øjeblikke og episoder hvor vores forståelse af tilværelsen har ændret sig, hvor vi har stukket ud en ny kurs og indarbejdet nye strategier.

Strategier der har til formål at forhindre at det går galt og at vi får dækket vores behov og når vores mål i livet.
Vi har besluttet hvad der var mest vigtigt, både at opnå så vel som at undgå. Glæder, kontakt, støtte og omsorg, men også anerkendelse og validering så vi fik etableret en følelse af hvem vi var som mennesker.

Uden at man er helt klar over det, har vi alle flere ”nøgle øjeblikke” vi udgår fra. Nøgle øjeblikke hvor vi beslutter hvad livet handler om og hvordan vi må begå os. 
Det kan være hendelige uhæld, fysiske, intime, følelsesmæssige eller psykologiske overgreb, svigt, man bliver glæmt – overset ,udskammet, uretfærdig beskyldt for noget, angrebet af dyr, tab af nære eller venskaber, flytning til ny by, første dag i en ny skole første sexoplevelse, første forælskelse, etc.

Jeg beskriver i min historie mit første bevidste øjeblik, de beslutninger og antagelser jeg nåede frem til, de leveregler jeg troede jeg skulle navigere efter for at, få den kærlighed og omsorg jeg havde brug for, hvad jeg gjorde og hvor jeg havner i forlængelse af de strategier jeg opfandt hen ad vejen. Som du måske ved er jeg nordmand og er vokset op i Nord Norges smukke natur og her starter min rejse,,,

Se for dig et lille hus blandt andre huse i en dal med grønne skove og marker omkranset af høje smukke bjerge med enkelte snepletter på.

Inde i dette hus, sidder en lille dreng på gulvet i stuen og leger med hans grønne Traktor og hans lille bondegård.

Denne dreng er mig og jeg er 5 år og fuldstændig opslugt i mit projekt.

Jeg har Køer, Får og nogle Grise som jeg er ved at hegne ind med små minihegn. Ved siden af står den røde lade jeg har lavet af en skoæske, med vinduer og en stol port hvor jeg kan parkere min grønne Traktor trygt om natten.

Jeg kan mærke solen varmer min ryg og når jeg kigger op kan jeg se solen skinne ind ad vinduerne og ser de sneklædte bjerge langt væk. 
Duften af nybagte boller breder sig fra køkkenet og jeg kan høre mor nynne hendes favoritmelodi og jeg må indrømme jeg føler mig som i paradis.

Pludselig banker det på døren og en mand træder indenfor, det er min far der er kommet hjem. Han er sømand og sejler på langfart og der går halve og hele år mellemhver gang han er hjemme.
Jeg har svært ved at genkende ham på udseendet fordi han har fået skæg, jeg synes han ser skræmmende ud. Der breder sig en kulde i min mave når tankerne går tilbage til sidst han var hjemme og jeg ved at, nu er det nye regler og retningslinjer der gælder, hvis ikke falder hammeren og den falder både fysisk med tæsk men også psykisk med undgåelse og nedgøring.

I mit stille sind går det op for mig at han gider mig ikke, han bryder sig ikke om hvem jeg i virkeligheden er og at, jeg beslutter at jeg ikke kan være god nok som den jeg er.

Jeg kigger på min mor der smiler og krammer ham, men jeg føler hendes frygt og vrede i min krop fordi hun har fortalt mig hvor svært det er for hende når han er væk. Derfor laver jeg en anden beslutning som handler om at min rolle er at gøre min mor så glad som mulig. Mantraet jeg følger er: Når mor er glad er jeg elskværdig.

Fortsættes,,,