Ludomani-Gambling

At spille spil har altid været en del af vores private og sociale liv. Det fremmer konkurrence evnen og skærper sanserne og ens mentale kapacitet.

Men det er måske mere de sunde områder ved det at spille spil, det er jo også det med “gevinsten”.
Mænd er grundlæggende løsnings og konkurrence orienteret og der spiller hjernen og hormonsystemet ind med et ret så effektivt belønningssystem.
Ludomani er noget giftigt stads når man tænker på hvor store belønninger man kan få og hvor galt det kan gå.

Her er beskrevet de 4 udviklingstrin i den ludomane afhængighed:

Sidder du i held?

1. Du hygger dig med tipskuponen og 7 kabale på telefonen.
2. Du har flere spil kørende på samme tid og fornemmer du “sidder i hæld” denne gang
3. Du har bekymringer om din økonomi og skjuler din adfærd for dine nærmeste
4. Du benytter enhver anledning til at spille, online eller hvor du kan komme til.

Et belønnings systemet der virker.
Du har nok hørt om belønningshormonet Dopamin.
Det hormon der bliver udløst når vi har klaret en opgave, fundet en løsning, vundet et spil. Men hormonet udløses også fordi vi fra naturens side er meget mere end kontormus, vi er jægere på udkig efter et bytte der kan sikre at vi bevarer vores position i rangstigen ift. andre mænd.

Derfor reagerer belønningssystemet automatisk og udløser Dopamin, når vi ser en nyhed, ser en smuk kvinde, en fed bil, eller vi ser en chance for at vinde noget eller besejre noget ukendt.
Dopamin bliver udløst når vi føler nysgerrighed, når vi spændt åbner mailboksen eller Facebook om morgen og håber på en god nyhed.

Ludomani er for mange mænd, den ultimative Dopamin fabrik og efterhånden er man så “spændt op” at man forveksler intensiteten med et sus af ekstase, en ekstase der tryller virkeligheden væk på et øjeblik.
Faktisk kan intensiteten sammenlignes med en trance tilstand og ofte er det trancetilstanden man bliver hooked på og det at spille spil aktiverer denne trance.

Den Arketype forklaring på afhængigheder.
Når man ikke har fået lært at man er ok, som den man er, men lavet om på, så man passer bedre ind, benytter man en strategi der heder splitting. Man får ikke lært at det er ok at udtrykke ens følelser og har derfor ikke tillid til at man bliver mødt i ens  grundlæggende behov.
Man splitter disse behov ud af ens bevidsthed og når man ikke længere kender dem og deres behov, vil den arketype energi der fylder dette område i ens liv, vekselvis pendulerer mellem de arketype aktive og passive skyggesider.

I dette tilfælde er det en blanding af Arketypen Elskeren og Krigeren, det handler om.
Elskeren, fordi spændingen og “rushet” kan ligne den oplevelse man får i seksuelle sammenhænge.
Man føler sig meget levende og opstemt, samtidig mens man tror man er i dyb kontrol over hvad der sker.
Trancetilstanden føles nogle gange som en religiøs oplevelse og man bliver hooked på den.

Krigeren oplever suset i den fortættede spænding og nyder på en måde frygten for at fejle.
Han er på jagt efter det ultimative bytte, men kroppen føles klistret til det sitrende nærvær, som var han på jagt efter en stor farlig Løve, der kan skjule sig bag næste busk.

Spændingen bliver udløst, og nej heller ingen gevinst denne gang, men næste gang, næste gang.
Han undgår at gå i stå og mærke hvad det gør ved ham, så han byder ind på næste spil, det næste rush, det næste Dopamin kick.

Heldet holder aldrig op, vel?

Den dårlige nyhed
Som nævnt er afhængigheder progressive i deres udvikling og gør dig mere og mere syg, både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og socialt, eller i denne sammenhæng, fattig.
Afhængigheder overlapper og bytter flittigt plads, bare så du ikke skal nå at fange hvad der sker.

Ret sygt, ikke, men en logisk konsekvens af at noget løber løbsk.

Den gode nyhed
Du kan lære dig at dække dine behov uden at spille dine penge væk.
Du kan lære at forstå dine mønstre, så du kan bryde dem, inden det går helt galt.
Du kan hæve dit moralske bund niveau til det niveau hvor du er i dag og sige til dig selv, nok er nok, det stopper her.

Spørg din samvittighed om du ønsker at stå ved dig selv, eller om du vil fortsætte?
Du har endnu valget.
Eller sagt på en anden måde, du har ikke et valg.

Spørg dig selv:
Hvor vil jeg være og hvordan vil jeg have det om et eller to år hvis jeg fortsætter denne adfærd?
Hvad er, på sigt, det værste udfald af min adfærd?
Ryger helbredet, ryger familien, ryger jobbet??

Løsningen
Er at oprette en bevidst kontakt til dig selv, dit følelsesliv, dine værdier og dit formål i livet.
Når vi mangler en bevidst kontakt til vores indre selv er det det afhængige selv der styrer os, og vi lever livet på overspringshandlingens holdeplads.

Man flygter fra det der er kaotisk i ens liv, man prøver at styre at kontrollere ens afhængighed og lige lidt hjælper det og man gør det kun værre.

Det der er vigtigt at forholde sig til i første omgang, er at, med en blid nysgerrighed, afklarer hvor meget du gambler, tid og penge.
Reflekter over hvad du ønsker at opnå ved ludomanien.
Pas på du ikke dømmer dig selv og giver op, husk, du er meget mere end den du er blevet til.
De ressourcer du har brug for her er selvkærlighed og en stor portion tålmodighed.
Du lærer efterhånden din egen sandhed at kende og du får mod og styrke til at stå forandringen igennem.

Du afklare hvilke følelser du har lagt låg på og hvilke behov og værdier der skal gælde for dig.

Din egen sandhed.

Kold tyrker er faktisk et NOGO
For at finde ud af det, er du IKKE tvunget til at holde op med at bruge det du bruger, det skaber som regel for meget modstand, det gør at din afhængighed skifter karakter.
Du holder for eksempel op med at gamble, men intensiverer dit kaffeforbrug.
Du holder op med alt det kaffe og dykker hellere ned i slikposen og booster dit tankemylder.
Det er vigtig at bevare en blid nysgerrighed overfor hvad “afhængigheden” ønsker at fortælle dig og det er vigtig at have masser af tålmodighed og give dig selv omsorg.

Det er altid en god grund til hvorfor du gør som du gør og afhængige mennesker søger lettelse og frihed fra deres efterhånden så kaotiske sind. De har behov fra pause fra skam og skyld over deres adfærd og det gør at adfærden eskalerer.

Hvad er ærlighed for dig?
For at finde ud af disse områder, er du nødt til at kigge gennem et par briller hvis glas består af ÆRLIGHED.
Husk det er dit liv og dit ansvar.
Det nytter ikke at stoppe med noget for andres skyld, det må i udgangspunktet være for din egen skyld.

Når du lærer dig selv at kende og kan styre dig selv, bliver du fri for at skulle fixe dig selv på denne måde.
Du lærer at leve dit liv på egne præmisser, finder hjem i dig selv og skaber nye sunde vaner og ritualer.

Ansvarligheden giver dig frihed fordi du mestrer dit liv.

Tag en beslutning eller bliv ved?.
Det er selvfølgelig op til dig selv, hvornår du har fået nok og om du er motiveret til at lave om noget.
Du behøver ikke synke ned på næste niveau, du kan vise ansvarlighed og starte din optur her og nu.

• Tag beslutningen nu og respekterer din mandighed og dit liv.
• Tak beslutningen nu, så du bliver bliv fri for at skubbe den foran dig.
• Det modsatte af afhængigheder er ikke afholdenhed, men at kende sig selv.
• Det er gevinsten ved at blive en fri mand igen.
• En mand med selvrespekt og værdighed.

Respekter din stolthed, din ære og din mandighed.

Er du i tvivl? Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende hvis du har spørgsmål eller du har en situation du er i tvivl om hvordan du skal gribe an. Husk: Vi mænd går ofte alene med tingene. Alt for længe....

Tilbage til afhængigheds oversigt.