Foredrag for og om Mænd

espada-del-arcc3a1ngel-miguelEt foredrag om rejsen fra uselvstændighed og afhængighed til maskulin selvstændighed og frihed.

Jeg oplever at verden står ved en skillevej og jeg bilder mig ind at det gør du også.
Mange mænd føler en magtesløshed, når de ser til politikernes handlinger og har svært ved at tro de selv kan gøre en forskel.
De føler sig fanget i et system som ser ud til at køre hele skidtet ud over kanten.

Jeg tror det er noget om snakken.

Og jeg spørger mig selv, hvad fanden har vi gang i?
Hvad har vi mænd gang i?
Eller rettere, hvad har vi IKKE har gang i ?
Måske er maskuline selvstændige mænd en uddøende race?

Er du en kopi eller er du dig selv?
Til foredraget vil jeg fortælle lidt om mandens tilstand og hvilke ringe i vandet det medfører og jeg kommer med nogle bud på hvorfor det har blevet sådan.
Vanetænkning og pres fra egne og kvinders forventninger.

billede1

Som mandecoach gennem mange år ser jeg flere mænd der ønsker at hvilemere i dem selv.
De føler sig styret af omgivelsernes forventninger og krav og de magter ikke at sige til og fra.
De ønsker at kunne håndtere og se sammenhængen mellem deres tanker, følelser.
De ønsker at være mere “mand” i forhold til kvinder.
Når de ikke mestrer dette, bliver de usikre, stersset og frustrerede.

De kommer i klemme mellem deres behov for frihed og den ansvarlighed der forventes af dem.
De bliver til det man kalder Nice Guys. Læs mere her.

De føler sig fanget i hamsterhjulet og knokler alligevel  røven ud af bukserne for at bevare det.

De har svært ved at mærke sig selv og har ringe kontakt til deres indre Konge, så de føler sig konstant bagud på points.


Men hvor skulle de have fået det lært?

De fortæller om manglende maskuline rollemodeller i barndom og opvækst med fraværende fædre og overdose af “moderlig” omsorg og passen på. Fra vuggestue i børnehave og skolegang er der som oftest kvinder der har magten og de har derfor svært ved konkret maskulin feedback og foretrækker kvindelige venskaber.
De oplever ofte andre mænd er trusler både i forhold til deres status, men også rivaler til deres kvinder.
De har ikke lært at mænd er meget omsorgsfulde og kærlige bare på en maskulin måde.

De har få egentlige mandlige venner foruden gutterne de går i byen med og enkelte relationer på jobbet.
Maskuline tydelige rollemodeller er for det meste en uddød race og vi må nu selv lære hvad det vil sige, at være mænd.

Det nytter ikke at lytte til Asger Aamund og BS Christiansen og gøre som de siger.
Vi skal heller ikke prøve at leve op til kvinders definition, forventninger og krav, til hvordan vi skal være som mænd.
Desværre er det rigtig mange mænd der gør det, de er søde og hjælpsomme, udglatter/undgår konflikter og gør det fordi de håber på anerkendelse eller intimitet fra kvinder, det skar bare ikke og de føler sig ad helvede til.

Mange mænd og deres parforholdene lider på grund af dette og er ofte den kampplads hvor man kommer til at såre hinanden. Man slider på hinanden, uden at vide hvad man kan gøre, og det ender med brud og skilsmisser, selv om der er masser af kærlighed og drømme for fremtiden.

Stress og pres gør at mændene griber til en dulmende kemi eller overspringshandling og spiralen kører nedad, samtidig med de febrilsk skal holde gang i hamsterhjulet.
Når filmen knækker falder de dybt og krisen er en realitet.

Hvad kan man gøre så?

Tage en tur mere i hamsterhjulet eller tage livet et spadestik dybere, tage fat ved roden?

4 Maskuline Arketyper.
De 4 maskuline arketyper Kong, Kriger, Magiker og Elsker ligger dybt i vores psykologiske styresystem.
Der kan være ubalancer i og mellem dem og hvis for eksempel din Konge er svag, lider de andre under det og du kommer til at kompensere for uligevægten og det gør nogle gange livet til et rent helvede.

Et bud på en løsning.
Når de mænd jeg har i coachingforløb, forstår at justere på de forskellige kræfter, får de overblik og skaber balance i tilværelsen.
Det er nemt i begyndelsen, men svært at fastholde, fordi vores indre magiker er trænet i at lyve og manipulere overfor os selv og andre, så vi benægter de faktiske forhold ved at generalisere, bagatellisere og vurdere det hele oven i hovedet som om livet er et regneark.
Mange mænd har mistet kontakten til deres indre autoritet, deres sandhed om hvordan de egentlig går og har det som mænd.
De har glemt hvordan det er at være ærlige, derfor skjuler vi os og sige, jow jow, det går da fint.

Jeg præsenterer de 4 maskuline arketyper og deres respektive skyggesider.
Jeg vil fortælle hvordan man, ved at bruge dem bevidst, støber et nyt fundament for ens tilværelse.
Hvordan du installerer din inder GPS / kompas / kerne.

Hvorfor?156973_185136131496977_6434280_n
Du vækker krigeren i dig, du åbner dit hjerte, du får fat i dine tanker og følelser og du skaber orden og struktur, og måske finder du en større mening og formål med livet.
Du tør eje de mørke sider i dig selv, møde dine dæmoner og du lærer at hvile i dit centrum, selvom du står i orkanens øje.
Du er nærværende og du tør føle dig selv og udtrykke dine behov.
Du genfinder din selvrespekt, er mere troværdig og stolt.
Det er noget kvinder falder for og længes efter.

Du får det overblik du har savnet, du genfinder styrken og får frihed og selvstændighed.
Du lever et liv i integritet.

DU TAGER DIN MASKULINE STYRKE TILBAGE OG RESPEKTERER DIN INDRE AUTORITET!

Du er ikke længere en underdanig marionet af en mand, der blindt følger strømmen, eller føjer dig for din kvindes luner, fordi du er bange for at blive forladt og ensom.
Mænd der står i deres integritet bliver til positive rollemodeller for næste generation.

— Du tackler stress og følger din indre beslutsomhed.
— Du håndterer dit parforhold med integritet.
— Du tager ansvar og står ved din selvstændighed.

Selvstændige mænd der er parate til at kæmpe for det de har kært med et åbent hjerte og løftet sværd.
Mænd der leder dem selv fra sin storhed, ikke fra de labels der er klistret sig fast på ham.
Han leder sig selv med handlekraft, nærvær og skaber struktur og orden

Venlig Hilsen
Karl-Otto Sandvik

Kontakt mig og vi får en snak om hvornår jeg holder foredrag i din forening, din klub, organisation.

Dit navn

Din mailadresse

Emne

Hvad ønsker du?