Arbejdsnarkoman

Det kan lyde som en hård betegnelse, men det er nok noget om snakken.

Den bliver aktiveret af din præstationsangst, men også af dit behov for kontrol og anerkendelse.

Du får et kick ud af at knokle på, fordi du tror det gør dig uundværlig. Du får et kick ud af at kontrollere at, andre gør deres arbejde, og hvis de ikke lever op til dine krav og forventninger, tager du over. Kontrol er godt, skrappe regler er endnu bedre og overvågning er genialt.

Du skal lige have det sidste med.

  • Du arbejder en lille smule over fordi projektet kræver det bedste af dig
  • Du udvikler perfektionisme og får svært ved at afslutte projekter
  • Hjemme venter en kold aftensmad og en sur partner
  • Du gør dig uundværlig på arbejdspladsen og har mistet tilliden til dine medarbejdere.
  • Du knokler på for at bevise dit værd, du har totalt styr på situationen, men døgnet har for lidt timer
  • Arbejdspladsen og arbejdes livet er blevet dit junk

Det er en besættelse for dig, enten som iværksætter, perfektionist, præstations narkoman eller du er pisse bange for ikke at strække til eller føle dig god nok. Du har måske en underliggende overbevisning om at du skal klare det hele, udvikle, “vækste”, tjene mere, blive større, redde andre.
På engelsk heder det vistnok: Overachiever.

Du er bange for at blive syg eller brænde ud og måske er du ved at udvikle det der kaldes maskuline stress og depressions symptomer? Maskulin-feminint stress test

Det betyder alt for ens stolthed som mand.
Mange mænd finder deres stolthed i at gøre et godt stykke arbejde og det er jeg med på.
Jeg ser det som en dyd at skabe noget værdifuldt og at gøre sit bedste, men det kan gribe om sig.

Mange af de mænd jeg hjælper med stresshåndtering, har et håb om at optimere effektiviteten og præstere noget mere. Det piner dem at handlekraften og koncentrationen svigter, i virkeligheden er de hunderæd for at tabe det hele på gulvet.

De føler sig som ensomme ulve der skal præstere for at overleve.

Er du en ensom Ulv?

Ære og ensomme ulve
Udholdenhed, loyalitet, ære, forpligtelse er for mange mænd nøglen til at føle stolthed over deres arbejde.
Men er både en velsignelse og en forbandelse, når man ikke har fat i ens indre GPS.
Den indre GPS der gør at man afbalancerer ens indsats og derved tilgodeser, både ens karriere, ens familie og ikke mindst det vigtigste af alt, ens helbred.

Den gamle dogmatiske maskuline programmering, hvor man som en ensom Ulv kæmpede mod andre ulve for overlevelse, trænger til en grundlæggende opdatering, så du kan blive herre i eget hus og ikke brænde sammen og tabe det hele på gulvet.

Husk ,du er god nok som den du er og dit arbejde skulle helst være en forlængelse af din autentiske maskulinitet, ikke noget du skal fremvise som et trofæ, selv om det er helt i orden at være stolt..

Den mest oplagte arketype der er på spil i denne situation er Krigeren og dens manglende kontakt til den modne Elsker.
Krigeren fyrer krudtet af der hvor han kommer, han er overivrig og handlekraftig. Han hader sygedage og andres piven over influenza og lignende undskyldninger.

Mottoet er altid: Det skal arbejdes væk og få nu fingeren ud.

Hans manglende kontakt til Elskeren ( nærhed og selvkærlighed) gør at han taber hensynet til helbredet på gulvet og han beder ikke om hjælp, og på sigt brænder han sammen.

Han kan trække nedturen i langdrag ved at holde hans krop i god form, cykle offroad i weekenderne, fitness besøg og lignende. Han har måske sit eget fitness center hjemme i kælderen. Han er den aktive skyggeside af Krigeren, den sadistiske selvpisker med en høj smertetærskel og stålsat i troen på at, når man kan nå mere, er man en bedre mand.

Har du husket dine unger?

Den dårlige nyhed
Som nævnt er afhængigheder progressive i deres udvikling og gør dig mere og mere syg.
Fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og socialt.
Og de overlapper og bytter flittigt plads, så du ikke skal nå at fange hvad der sker.
Arbejdsnarkomanen har ofte en pulserende stress og jonglerer ofte med forskellige præparater for at holde sig kørende.
Sukker, kaffe, piller, alkohol, etc.

Ret sygt, ikke, men en logisk konsekvens af at noget løber løbsk.

Den gode nyhed
Du kan lære dig at dække dine behov uden at knokle røven ud af bukserne.
Du kan lære at forstå dine mønstre og du kan bryde dem, inden du slider dig op.
Du kan sige til dig selv, nok er nok, det stopper her.

Spørg din samvittighed om du ønsker at stå ved dig selv, eller om du vil fortsætte?

Du har endnu et valg.
Spørg dig selv:
Hvor vil jeg være og hvordan vil jeg have det, hvad er konsekvensen om et eller to år hvis jeg fortsætter denne adfærd. Spørg dig selv, hvad er, på sigt, det værste udfald af min adfærd?
Ryger helbredet, ryger familien, ryger jobbet, hvad er vigtigst?

Hvad er løsningen?
Løsningen er at genfinde din autenticitet. Den autentisk kontakt til dig selv, dit følelsesliv, dine værdier og dit formål i livet.
Det svarer til at aktivere og forbinde sig til de 4 Arketype områder. Kongen. Krigeren. Magikeren og Elskeren.

Når vi mangler denne kontakt kommer vi til at knokle og slide os op, uden vi føler den dybe motivation. Med tungen ud af halsen driver vi brandslukning og lever livet på overspringshandlingens holdeplads.
Det bliver hårdt, meningsløst og tomt.

Med en blid nysgerrighed, kan du reflektere over spørgsmålene.
De ressourcer du har brug for her er ærlighed, kærlighed og en stor portion tålmodighed.

  • Hvorfor jeg  gør som jeg gør?
  • Hvad er det i virkeligheden der motiverer dig?
  • Pengene, omdømmet, karrieren, æren, ros og anerkendelse?

Pas på du ikke dømmer dig selv og dropper refleksionerne, husk, du er meget mere end den du er blevet til.
Du er meget mere menneske end den arbejdsmaskine du er blevet til.

Lær din egen sandhed at kende.
Du lærer efterhånden din egen sandhed at kende og du får mod og styrke til at stå forandringen igennem.
Din sandhed om hvem du i virkeligheden er og hvordan du har lyst til at fungere.
Du kan afklare hvilke følelser du lægger  låg på ved at knokle videre.
Og du lærer hvilke behov og værdier der skal gælde for dig.

Finde din egen sandhed og identitet.
Det er det jeg hjælper dig med.

En kold tyrker er faktisk et NOGO i dette tilfælde
For at finde ud af hvem du er, er du IKKE tvunget til at holde op med at gøre som du gør, det aktiverer din indre modstand mod forandring og gør at din afhængighed skifter karakter.
Du holder for eksempel op med at arbejde så meget som du gør, men intensiverer dit tankemylder.
Du holder op med alt det kaffe du drikker og dykker hellere ned i slikposen.

Det er vigtig at bevare en blid nysgerrighed overfor hvad “afhængigheden” ønsker at fortælle dig og det er vigtig at have masser af tålmodighed og give dig selv omsorg.
Det er det jeg hjælper dig med.

Husk det er dit liv og dit ansvar.
Du har et ansvar overfor, ikke bare dig selv, men din familie, dine børn, dit arbejdsliv og at dele din kærlighed og stolthed med andre.

Vi kan ikke klare os uden dig, du har en meget stor betydning for os alle.

Når du forstår at se storheden i dit liv og håndterer det, slipper behovet for at knokle dig hen i mod et mål, du er allerede i mål og kan føle dig fri.
Du lever dit eget liv, på egne præmisser og skaber nye sunde vaner og ritualer.
Ansvarlighed og ærlighed åbner for din autentiske maskulinitet og frihed fordi du mestrer dit liv.

Tag beslutningen eller bliv ved?.
Det er selvfølgelig op til dig selv, hvornår du har fået nok og er motiveret til at lave om på noget.
Du behøver ikke brænde sammen og lade det sejle, du kan vise ansvarlighed og genfinde balancen her og nu.

Tag beslutningen og respekterer din mandighed og dit liv.
Tag beslutningen, så du bliver bliv fri for at skubbe den foran dig.

Det modsatte af afhængigheder er ikke afholdenhed, men at kende sig selv.
Det er gevinsten ved at blive en fri mand igen.

Respekter din stolthed, din ære og din mandighed.

Er du i tvivl? Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende hvis du har spørgsmål eller du har en situation du er i tvivl om hvordan du skal gribe an. Husk: Vi mænd går ofte alene med tingene. Alt for længe....

Andre relevante sider:
Stress Coaching
Porno afhængig
Skilsmisse – skal du skilles

Tilbage til afhængigheds oversigt.