11 tips til hvordan i får et bedre parforhold.

Hvordan får du det bedste frem i din partner, så i fremtidssikrer parforholdet?

Her er 11 tips til, hvordan i kan udvikle jer og skabe et mere ligeværdigt og fungerende parforhold.

Tør du stole på din kvinde?

Det handler ikke så meget om dig selv, jo det gør det også, men det handler om at få det bedste frem i din partner.
Det handler om at få din partner til at vokse og støtte hende/ham i processen. Samtidig med at din partner støtter dig. På den måde styrker i tilliden mellem jer og tillid i et parforhold er som penge på en bankkonto: Jo mere man sætter ind, jo mere stoler man på hinanden.

Husk: i skal begge sætte ind på kontoen, ellers løber den anden part tør og kan ende med at forlade dig. Hvis du oplever ubalance, få hjælp til at få snakket om det, før der kommer overtræk.
Overtræk på tillids kontoen fører ofte til krise og er brud og skilsmissens holdeplads.

  1. Vær selvbevidst og selvstændig. Kend dine værdier, grænser og behov.
    Afklar jeres respektive livsværdier indenfor disse 4 Arketype områder:
    Kongen: Dine visioner for dig selv og fremtiden.
    Krigeren: Din energi, vitalitet og handlekraft
    Elskeren: Din evne til indre og ydre omtanke, med henblik på dine følelser og relationer.
    Magikeren: Din evne til at tænke kreativt og skabe ny værdi af dine erfaringer. (give slip og håndtere forandring).På denne måde får du indsigt i hvem du er, hvad du står for og hvad du kan og vil byde ind med.
    Både i forhold til dig selv og din partner, men vigtigst i forhold til jeres fælles parforhold.
  1. Afklar derefter jeres fælles parforholds værdier.
    Klik her og få en snak om disse forskellige områder, hvad de betyder for jer og hvordan i vil håndtere jeres behov og  respektere jeres forskelligheder.
    Hvis i gentagne gange oplever disrespekt over for dine værdier og fælles værdier, eller du ikke evner at leve op til dem, må du   tage dig selv og din del af parforholdet op til revision.
    Du bestemmer selv, hvad du kan og vil stå inde for.
    Du er også herre/kvinde i eget hus over hvad du har behov for og du har faktisk pligt til at udtrykke disse behov overfor di partner. (Tankelæsning er for børns fantasi).
  1. Hold hinanden ansvarlige og spil hinanden gode. Det gør i ved at huske hinanden på jeres værdier og principper, på den måde hjælper i hinanden med at tage ansvar for jer selv forholdet. Få en snak om, hvad i tænker er vigtigt for jer hver især i parforholdet, så i undgår misforståelser og falske forhåbninger. ( tankelæsning er en fantasi på linje med ønsketænkning)
  1. Vær ærlig overfor din partner.
    Ærlighed skaber tillid. Tillid er vejen til gensidighed i din relation. Når du er ærlig over for dig selv og din partner, er du med til at skabe forståelse og respekt for jer begge.Det giver frihed og avler selvstændighed.
    Vær ærlig, når du oplever dig selv eller din partner sælger ud af sine værdier og gør køb på sin integritet. Du bliver ikke populær, men du får respekt.
    Husk hinanden på at stå inde for det, der er unikt og værdifuldt ved jer hver især.
  1. Hav tillid til, at din partners rejse og udvikling i livet er deres egen.
    Selvom det nogle gange virker meningsløst for dig og du har andre meninger og gode intentioner, tænk dig om, inden du siger noget: Har min partner behov for at høre dette eller er det mit behov? Du skal selvfølgelig sige til eller fra, hvis din partner er ude på et skråplan og totalt har mistet jordforbindelsen.Men de skal have lov til at udvikle sig på egne præmisser og de skal ikke “være” på en bestemt måde, for at du skal elske ham/hende. For hvis de skal være det, betyder det, at din kærlighed til din partner er betinget, og ikke ren.
    Måske har du behov for at føle dig ok for at blive elsket?
  1. Det er ikke dit job at gøre din partner lykkelig.
    Dit job er at give din partner plads til at finde sin egen lykke, både når i er sammen og når i er hver for sig. Det er, når du oplever din partner stråle fra sit rette element, at hun eller han er lige i den tilstand, som da du først faldt for hende/ham og derfor vil du beriges af den følelse på ny.
    Hvis du får pålagt ansvaret for din partners lykke enten ved manipulering, gennem trusler eller ved en betingelsesløs kommando, sig fra!Bebrejdelser og beskyldninger hører ikke hjemme i et parforhold.
    Det er ikke holdbart, og du vil gøre din partner en bjørnetjeneste ved at indordne og føje dig.
    Man kan feje for sine egen dør ved at udtrykke ens behov og sige til og fra på en ordentlig måde.
  2. Vælg dine kampe med omhu.
    Husk, i er på samme hold, så i skal ikke bekrige hinanden. Det er ikke meningen at i skal være hinandens skydeskive, men at i sammen har et større formål: Styrk og støt hinanden til at være den bedste udgave af jer selv.
    Konflikter og brok er tit udtryk for, at man har en interesse-/værdikonflikt. Du kan altid spørge den anden, hvad hun/han egentlig har behov for.
    Mød hinanden i øjenhøjde og tal til den voksne i den anden, det er en god øvelse for dig at træde ud af din u-modenhed og ind i din modenhed. Få overblik over de tre roller i DRAMATREKANTEN.
  1. Vær social og byd tiltrækning og flirt med andre mennesker velkommen.
    Åbenhed og ærlighed over for dig selv, din partner og andre, er det rette krydderi til at få det til at fungere. Kommuniker grænser på en tydelig måde, så i undgår misforståelser. Nyd alle menneskers forskellighed og glæd jer over den.
    Husk: Du har ikke monopol på din partner, du har et ønske om et fungerende parforhold.
  1. Fej for din egen dør.
    Du kan ikke forvente, at din partner skal ændre sin adfærd, for at du skal blive lykkelig og tryg. Hvis der opstår vrede, sorg, jalousi, så handler det om noget i dig selv ikke den anden. Det er din opgave at arbejde med at få vendt din negativitet til noget positivt.
    Husk at jo mere du brokker og beklager dig over din partner, jo værre bliver situationen. Det eneste du har reel indflydelse på, er din egen håndtering af det der sker.
    Her kan du kan du læse lidt om projektioner som forsvarsmekanisme.
  1. Du er din partners spejl.
    Vis din partner, hvor fantastisk og skøn hun/han er. Genspejl hendes/hans kvaliteter og anerkend hende/ham for det, du sætter pris på ved hende/ham. Specielt i svære stunder.Det ved din partner der driller og irriterer dig er noget du selv indeholder, som du ikke vil indrømme og ikke vil kigge på. Så du beskylder din partner for det. Når du opdager det kan du i praksis være taknemlig for det fordi du får anledning til at kigge indad og få løst op for det. Bagefter vil du undre dig over hvorfor det irriterede dig.
  1. Nyd rejsen og følg dit hjerte.
    Seriøst, du kommer aldrig til at regne det hele ud , så du kan lige så godt åbne dig for mysteriet og lade dig leve livet med et åbent hjerte.
    Søg at forstå den anden før du selv søger at blive forstået.

Her kan i læse mere om de 5 forskellige kærlighedssprog og få en snak om hvad i hver især forstår ved det at give og modtage kærlighed.


Disse 11 tips er kun forslag og ikke krav til jer om, hvordan man bliver en god partner i et forhold. Alle mennesker har sin måde at gøre tingene på, det må man respektere.

Når i derimod bliver nysgerrige på, hvordan i kan afklare og følge disse forslag til af få et mere velfungerende parforhold og partnerskab, så kontakt mig og få hjælp til at styr på processen fra start til slut.

Er du i tvivl? Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende hvis du har spørgsmål eller du har en situation du er i tvivl om hvordan du skal gribe an. Husk: Vi mænd går ofte alene med tingene. Alt for længe....

Relevante sider:

Jalousi – Utroskab

Par – Coaching

Polaritet = Mere sex og kærlighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.