Forelsket i en illusion eller i ens kæreste?

Jeg sidder her en små-grå Søndag formiddag og tænker tilbage på en mand jeg snakkede med i onsdag.

Han var i dyb kærestesorg, fortvivlet og bange, og han var ved at give op.
Hvad er det der får dig til at give op, spurgte jeg og han fik med det samme et træt og opgivet udtryk i øjnene.
DET NYTTER JO IKKE NOGET, sagde han.
Her har jeg kæmpet og slidt, for at vi skal få det bedre sammen, og lige lidt har det hjulpet, det bliver bare værre og værre.

Kører i drama

Han brugte noget tid på at forklare og det gik mere og mere op for mig at han var blevet forelsket i en illusion og ikke en kvinde.
Han synes hun så sød ud og følte sig meget godt tilpas sammen med hende, fordi hun roste ham for, at han var god til at lytte og var forstående, og fordi han var god i sengen.

Dagene gik og ugerne gik og glansbilledet begyndte at falme.
Han følte sig mere nervøs fordi der kom ikke de samme tilbagemeldinger som før og han bekymrede sig mere og mere.
Hun blev mere og mere krævende og beskyldningerne væltede ud af hende og han fik dårlig samvittighed.

Drama på drama.

Ophedede diskussioner endte ofte med en smertefuld tavshed, hvor de sad hver for sig i stuen og, nej der var heller ikke meget gang i “aftenhyggen”. Han prøvede så godt han kunne at lytte og være forstående, men det gjorde det bare værre. Hun var “mugge sur” og ikke til at komme i nærheden af.

Jeg kunne genkende historien fra tidligere kunder og sagde til ham at han var ikke sammen med en kvinde men en illusion af den kvinde han blev forelsket i. Han var faldt for et “billede” af en kvinde der fik ham til at føle sig som en mand og nu knoklede han for at få virkeligheden til at passe med det billede.

Efter noget snak frem og tilbage, gik det op for ham at, alle de ting hun gjorde ved ham, var de ting hans forældre ikke havde kunnet give ham.
De var aldrig tilfreds med ham som dreng, hverken med hans skolegang eller hans “opsøgende” opførsel, som de kaldte for “klamrende”.
Så når kæresten roste ham og anerkendende ham, følte han sig elsket og “god nok” men det var ikke kærlighed til kvinden han følte i det øjeblik, det var kærlighed til ham selv.

Han var faktisk forelsket i sig selv.

Jeg kunne godt forstå han var i krise, fordi illusionen om det han drømte om, var brændt sammen og hvad så nu?
Det var ligesom han forventet at hun skulle fastholde hendes måde at være på, for at han skulle elske sig selv, og så ville han elske hende for det, hmmm, kompliceret ?,-  ja meget.
At hun faktisk havde det lidt på samme måde gjorde det ikke bedre.

Giver i det en chanse?

Han fortalte at hun forventede at han skulle rumme hendes vrede, og, ja,, dhan var jo en tålmodig lyttende mand.
Hun havde fortalt at hun blevet afvist af sine forældre, fordi de mente hun skulle være en sød og pæn pige, hvis ikke, fik hun den kolde skulder af faren og moren, de straffede hende ved at ignorere hende.
Hun blev afvist hver gang hun sagde sin mening.

Han forstod hvordan det hang sammen med dem, hvordan de genspillede nogle gamle roller og jeg fortalte hvordan de kunne lave om på det. Han tog hjem og fik en snak med kæresten og hans tilbagemelding gjorde mig glad.
Hans kæreste kunne godt genkende det hele.
De har valgt at investre i Par-Coaching og er spændte og ivrige på at fremtidssikre parforholdet.

Nu kan de i øve sig i at være ærlige og oprigtige med hinanden så de får genskabt tilliden.
Det er ikke nemt at ændre sin karakter på denne måde, men de får hjælp og redskaber til at rumme forandringen.
— henimod en mere ægte og langvarig kærlighed.

Jeg er meget taknemlig for jeg kan hjælpe dem at finde indtil en ægte kærlighed så de er fri for at være ulykkelig forelsket i hinandens illusioner.

Er du i tvivl? Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig uforpligtende hvis du har spørgsmål eller du har en situation du er i tvivl om hvordan du skal gribe an. Husk: Vi mænd går ofte alene med tingene. Alt for længe....

 

Andre relevante sider:

Forbrug eller Afhængigheder
Stress Coaching for Mænd
Tag Krisen på forskud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.