4  trins tilgivelsesproces, der giver dig FRIHED og ny styrke.

Kender du det?

Du har været i en konflikt og du føler dig krænket.
Her er 4 trin til tilgivelse, du i første omgang kan læse igennem og vende tilbage til ved lejlighed.

  1. Hold en pause.
    Det er rigtig hårdt arbejde at bære rundt på noget du ikke vil tilgive, så i første omgang, for ikke at blive helt udmattet, er det vigtigt at give sig selv en pause.
    Du har godt af at lade det ligge et styk tid og gøre noget andet.
    Gå en tur i skoven, besøg en ven, genoptag en hobby.
    Løb en tur, genopfrisk en kostplan, din meditation, noget der styrker dig og er opbyggeligt.
  1. Træn din tålmodighed og giv det tid.
    Hvis du prøver at presse en tilgivelse gennem, giver det bagslag.
    Vis dig selv kærlighed, omtanke og tid til dig selv tid til at adskille følelser fra de faktiske hændelser.
    Du sparer masser af energi der ellers ville blive brugt på at straffe dig selv eller andre.
    Du holder pause fra beskyldninger og retfærdiggørelse og du lader tiden fordele tanker og følelser, ind på de rigtige hylder. Dette er ikke det samme som at være ligeglad med det der er sket, det er for at, lade bølgerne falde lidt ned, så du får din sunde fornuft tilbage.
  1. Du kan med fordel, vælge en mere bevidst måde at forholde dig til problemet på.
    Du kan træde ned fra din selvretfærdige piedestal og lade vindene blæse gennem landskabet og ikke lade dig fange af dem.
    Du kan langsomt slippe din tilknytning og besættelse til problematikken og gøre dig fri fra tankerne og følelserne, ved gentage situationen oppe i hovedet. Det er faktisk som at mure dig selv inde i et tanke og minde fængsel.
    Dette vil åbne for nye mulige variationer af det der skete og du finder nye vinkler der vil pege fremad og ikke gentagende tilbage i tiden.. Du skaber et nyt selvstændigt følelsesmæssigt fundament, du skal bygge tilværelsen videre på.
  1. Du vil nu gå ind i den faktiske tilgivelse.
    Du kan nu adskille og bestemme hvad du har af faktiske behov ift. hvad der skete.
    Det er ikke det samme som at slå en streg over det og glemme det, men at gøre nogle bevidste handlinger, der er i overensstemmelse med dine værdier, din samvittighed og dit hjerte.
    Du er fri for at vedligeholde eller skabe yderligere konflikt, fordi du er nu den der har bukserne på, du er den voksne.
    Tilgiv dig selv for din del af problemet, som handler om at du har dunket dig og den anden, gentagende gange i hovedet for at fordele skyld og skam. Og på den måde vedligeholdt problemet/konflikten.
    Gør klart for dig hvad du egentlig har behov for at sige og at anmode den anden om.
    Du kan også udligne grøften mellem jer, ved at have medfølelse med den anden og bede for at de opnår den lykke og fred i livet, som du ønsker for dig selv.

Jeg blev engang bedt om at tilgive en anden, for hvad han havde gjort forkert, men jeg havde på fornemmelse at det ville gentage sig, så jeg sagde at jeg kun ville tilgive, på den betingelse af, at han ville arbejde på at ændre adfærden.
Det gjorde faktisk den anden mere bevidst om hans handling og at han ikke bare kunne “undskylde” sig ud af det.
Han følte ansvaret på et dybere niveau.
Og jeg er parat til at tilgive ham en anden go gang, fordi jeg ved han ikke gør det med sin gode vilje og har ønske om at rette op på det.

Faktiske bevis.
Du ved du har tilgivet fra hjertet når du føler sorg i stedet for vrede og raseri.
Du ved du har tilgivet når du føler lettelse i hjertet.
Du ved du har tilgivet når du ser andre positive sider ved dig selv og den anden, ( person, familie, ekskone, organisation, virksomhed, etc.)
Du har sat dem fri fra deres rolle som eventuelle krænker og du har sat dig selv fri fra rollen som krænket og offer.
Du ved du har tilgivet når du ikke forventer noget i gengæld og når du er blevet klogere på dig selv og har lært dine begrænsninger og værdier at kende.
Det er gaven i alle konflikter.

Du ved du har tilgivet, når du føler en ny frihed og ny styrke.
Du har lært dig selv at kende og du føler dig stærkere.

Hvis du har behov for support til at komme videre med dine tilgivelser og måske få hul på eventuelle konflikter, så er du velkomment il at kontakte mig. Jeg er parat til at hjælpe dig når du har behov.

Mvh Karl-Otto Sandvik

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.